Bæredygtighed

Jeg er kæmpestor tilhænger af, at vi behandler vores jord så nænsomt, at der bliver ved med at være en biodiversitet med masser af dyrearter, som også fremtidige generationer, vores børn og børnebørn, kan nyde. Både miljøet og klimaet skal vi passe på. Derfor gør jeg, hvad jeg kan. Jeg er ikke i mål endnu, men vil gerne love, at jeg bliver ved med at arbejde i den retning. Det er du også med til, når du køber produkter fra HJULER DESIGN. Det kan du læse mere om nedenfor.

 

1% til klima- og miljø

Hjuler.Design gør Danmark grønnere - Den Danske Naturfond

Hvert år fra 2020, når jeg har gjort omsætningen op, så køber jeg skovbeviser for 1% af årets omsætning hos den danske naturfond. På den måde støtter du med dit køb både klimaet og miljøet, da Den Danske Naturfond sikrer, at donationen går 100% ubeskåret til opkøb og udlægning af mere urørt skov i Danmark. Køber du en amagerhylde hos HJULER DESIGN, så opkøbes ca. 1-2 kvadratmeter skov i Danmark. Køber du en knage svarer det til ca. 1 kvadratmeter.

Min leverandør bruger kun certificeret træ fra danske og europæiske skove. Når jeg en gang imellem stadig selv producerer, vil jeg også helst kun benytte FSC- eller PEFC-certificeret træ. Lige nu er min egen produktion så lille, at jeg ikke kan afholde de årlige omkostninger til at være med i en certificeringsordning. Det håber jeg dog at komme til på et tidspunkt.

 

CO2-kompenseret website

Ingen CO2 website

En hjemmeside udleder CO2, fordi der skal strøm til at drive de servere, som siden ligger på. Derudover udledes der også CO2 i forbindelse med den strøm, som besøgende bruger i forbindelse med besøg på hjemmesiden. HJULER DESIGN er tilmeldt initiativet IngenCO2, hvorved der klimakompenseres for udledningen af den CO2, som udledes ved drift og brug af hjemmesiden. IngenCO2 arbejder med globale CO2-neutraliseringer. De investerer i store, langtidsholdbare projekter, der nedbringer CO2-udledning og etablerer bæredygtige anlæg som vind- og solenergi. 

 

Miljøvenlig pakning

Miljøvenlig pakning

Jeg gør hvad jeg kan for at pakke miljøvenligt. Derfor er jeg tilmeldt Miljøvenlig Pakning. Jeg benytter certificeret pap så meget jeg kan, og jeg bruger aldrig plastik som fyld eller tape.

 

 

Værkstedet kører på vindenergi

Håndværktøjet kører på rugbrød, maskinerne på vindkraft. Det er både klima- og miljøvenligt at bruge strøm fra vindmøller - og så er det i øvrigt nemt og billigt at skifte til. Så selvfølgelig bliver din knage forarbejdet på strøm fra vindmøller. Alle maskiner i værkstedet hos HJULER DESIGN kører på vindmøllestrøm fra vindstød.dk. Jeg ved selvfølgelig godt, at den strøm, der kommer ud af stikkontakterne ikke er den fra vindmøllerne - men regningen betales til dem, der producerer strøm med vindmøller.